Har skrevet dansk tv-historie

“Kurs mod fjerne kyster” har skrevet dansk tv-historie med en en seer-vurdering på 4,5 ud af 5, som gør den det bedst vurderet faktaprogram nogensinde.  Kløvedal familien er gode historiefortællere, at de tager os med ud på de eventyr og får de autentiske oplevelser. Det er ikke kun steder, langt væk, vi har lyst til at opleve.  Programmet “Kurs mod danske kyster” toppede ugens seertal flere gange, da det blev sendt på tv. 

Det seneste skud fra stammen går til noget koldere egne i programmet “Den sidste Breddegrad”, hvor familien (dog uden moren) tager til Svalbart med pulk og går 200 km på ski over is mellem gletsjesprækker og isbjørne. Med sig har de to erfarne folk, herunder en siriusmand, for at sikre sig at de alle komme hjem igen. Mit bud er, at er du bare lidt eventyrlysten har du også set den udseendelse. 

Eventyret fascinerer os

Jeg har tænkt meget over, hvad der gør, at vi er så mange, der fascineres af programmerne. Selv synes, jeg at det er spændende at følge med i, hvordan de træner op til turen med specialister i åndedrætsteknikker, øver hypotermicases og mentalt forbereder sig. Det er ikke for sjov det her, hvilket de også selv siger mange gange. Måske det netop er det, der gør udseendelserne så fascinerende. De gør noget, der er markant anderledes end hverdagslivet, som vi kender det. Der er intet, som er en selvfølge og alt, hvad de skal bruge undervejs, skal de selv have med. De kaster tingene op i luften og rusker op i hverdagens rutiner, når de drager på eventyr.   

‍

‍

Måske du tænker “Godt det ikke er mig”, når de går på fjeldet i blæsevejr og minus 40 grader og du sidder hjemme i sofaen under tæppet. Eller måske en del af dig tænker “Godt det ikke er mig” og en anden del af dig tænker “Gid det var mig”.

Hvis du har det bare lidt som mig, får du lyst til selv at opleve de de smukke solnedgange, stjerner og store vidder, som bliver fanget på kamera. Det er fascinerende at opleve, hvordan de det ene øjeblik kan være helt nede i kuldkælderen og det næste helt euforiske, næsten lalleglade. Måske du tænker, hvad er det liiige der er så sjovt, når de får grineflip over noget, som er lidt svært at se det ekstremt morsomme i hjemme i stuen.

‍

Fra nedtur til euofori

Det er det, som sker, når man er på tur. Alting bliver mere ekstremt. Følelserne bliver sat på spidsen, der er ikke langt fra nedtur til euofori. Det er både hårdt, men også fantastisk at mærke, hvordan små justeringen, kan få en ovenpå igen. Det kan være et par tørre sokker efter at have haft våde fødder hele dagen. 

Mange af os lever et liv, hvor vi har det komfortabelt det meste af tiden, og kun engang i mellem oplever at fryse, hvis vi venter på bussen og ikke har lukket jakken. Det er trygt og rart, men det kan også nogle gange blive lidt…fladt. Lidt meget af det samme. Vi vender os til komforten. Til den bløde seng. De varme bade. Ikke at fryse. Takeaway-mad. Det har et navn. Hedonisk tilvænning. Hedonisk tilvænning handle om, at vi automatisk vænner os til det, som giver os nydelse eller bidrager til at gøre vores liv godt. Dykket fra “Det er fantastisk”, til “Skulle det være noget særligt” sker hele tiden. Bare tænk på hvor mange ting, vi har liggende rundt omkring i skurre, på loftet, i opbevaringsrum, som engang gav os en positiv følelse, men nu bare ligger og fylder. Hvor tit tænker, du “jeg elsker min dejlige varme bløde ting?” Med lidt held tænker du det, hvis du er blevet fanget i en byge på vej hjem fra arbejdet og skynder dig under dynen, når du kommer hjem. 

Jeg tror du forstår pointen. Den hedoniske tilvænning er en af de største “fjender” mod taknemligheden. Vi vender os ganske enkelt til at have det godt. 

Det er der ikke noget at, når man er på tur. Er du på fjeldskitur, kan det det ene øjeblik være solskin og idyl og det næste koldt og blæsende. Hvis du har været på frilufstur før, ved du, hvor ufattelig dejligt det, er at komme hjem i et varm bad efter fire dage på tur. Det behøver ikke engang være en friluftsture. Tænk bare på udtrykket, “at man glæde sig til at komme hjem og sove i sine egen seng”. Det kan være en enkelt nat på en kammerats hårde sove, mere skal der ikke til for at glæde sig til sin egen seng. 

‍

‍

Det er ikke alle, der har en sejlbåd eller en Sirius-ven

Det er jo meget fint alt sammen. Vi vil jo gerne være taknemlige, glade og have det godt, men nu er det jo ikke alle og enhver, som har en god sirius-ven de ligge kan ringe til og tage til Grønland. Eller en sejlbåd og 6 måneder, de kan rive ud af kalenderen. 

Jeg tør godt love dig, at du nok skal genopdage glæden ved simple hverdagsting, når du tager afsted med os. Efter en vandretur med våde fødder, vil du pludselig genopdage glæden ved helt tørre sko hver morgen, når du går på arbejde. Eller efter en tur på fjeldet, vil du genopdage glæden ved at kunne tage vand direkte fra vandhanen, i stedet for at smelte sne først. Eller efter en klatretur, vil du sætte pris på at have fast grund under fødderne igen. 

‍

At rejse er at leve, men vi holder også af hverdagen

Lad os kort vende tilbage til Kløvedal brødrene. Deres farfar Troels Kløvedal, er kendt for at sige “At rejse er at leve”. Vi tror på at rejse også er at leve og samtidig deler vi Dan Turells glæde ved hverdagen. Derfor er vores ture mellem 2-7 dages varighed, så du ikke behøver at sige job op og sælge alt for at komme på eventyr. 

‍